Kan man diskutere etik med Lomborg?
Af cand scient Jesper Gundermann
Bjørn Lomborg forsøger igen at markedsføre påstanden, at det er billigere for Verden at tage klimaskaderne, end at gøre noget for at undgå dem. Kilden er tvivlsomme beregninger af økonomen Nordhaus. Jeg har i bogen "Fremtidens Pris" refereret fundamental kritik, der har været rejst mod Nordhaus, bl.a i en artikel i tidsskriftet Energy Policy. Lomborg har sakset i samme artikel, og har derved begået det kunststykke, at få artiklens budskab vendt 180 grader. Interesserede, der orker at se endnu et eksempel på en sådan "ren Lomborg", kan se den på http://www.gundermann.dk/lomborg .
Men det korte af det lange er: Nordhaus anbefaler en stort set ukontrolleret udvikling, hvor klimaændringerne i hans modelberegning får lov at vokse til uhyrlige højder, der overstiger ændringen fra sidste istid til i dag. Det, anslår han, vil ultimativt komme til at koste omkring 4% af verdens produktion. At det selvfølgelig er en vild ekstrapolation af foreliggende skadesvurderinger (der handler om beskedne klimaændringer, uden overraskelser), bekymrer ikke Nordhaus, eller Lomborg. Det er også ligegyldigt. Sæt tallet til det 10-dobbelte, og resultatet er stort set det samme: Det kan aldrig på Lomborgs og Nordhaus præmisser betale sig at gøre noget for at forhindre skader i den fjerne fremtid! Bare trist, at planetens kulstof- og klimasystem er skruet sådan sammen, at det faktisk er vores handlinger nu, der bestemmer denne fjerne fremtid.
At der er disse problemer med Nordhaus, er noget Lomborg godt ved, men hans faglige etik er åbenbart sådan, at det ingen rolle spiller. Derfor betragter jeg det egentlig som spildt ulejlighed at diskutere etik med ham.
Alligevel indbyder Lomborg nu til en diskusion af drivhusets etik.
Kan man forsvare, at det er uetisk at skade andre? For som Lomborg siger: så kan vi jo heller ikke køre i bil? Jeg er lige ved at sige "tampen brænder". For hvordan er det nu? Jo, vi har et demokrati, hvor vi ordner vores affærer, f.eks. at det er OK at sende sine udstødningsgasser ud i barnehøjde (og nyde det, ikke Lomborg?). Men det kan vi, fordi det er en fælles beslutning, inden for vores husholdning, hvor vi måske betaler en afgift til fællesskabet. Alligevel kan en og anden af os sikkert godt føle et etisk ubehag ved at sende vores gasser ud i myldretiden.
Men når vi snakker om skader på folk i andre lande, og evt. i fremtidige generationer, er sagen mere kompliceret: Vi kan ikke regne os til, at det er OK at skade andre. Det må komme an på en forhandling mellem dem og os. Den slags sker pt i FN-regi. Men er der noget der tyder på at u-landene vil bede os fortsætte vores udslip (og i stedet bede os om erstatning)? Indtil nu: Nej! Og faktisk er der heller ikke meget udsigt til at industrilandene har tænkt sig at betale for de skader, de påfører andre.
Men selv hvis u-landene faktisk bad os om at påføre dem skader, mod en ringe kompensation, er der et etisk problem, der handler om ulighed.
Når det er så meget "billigere" at slå en u-landsborger ihjel, end dig og mig, Lomborg, er det så ikke bare at udnytte ulandenes fattigdom, hvis vi insisterer på ikke at ville døje noget som helst ubehag, når det nu er så ufatteligt meget billigere at betale dem et par tusind dollars per spildt liv?
Det kalder jeg at drage fordel af at andre ligger ned. Og om man skal drage den fordel (og nyde det), det er etik, ikke økonomi!
Men kunne vi så ikke bare sætte ulandshjælpen i vejret? Jo, det kunne vi - for det er jo åbenbart, at velfærdsgevinsten, pr krone overført, er så uendeligt meget større, end det det koster os. Men alligevel kan det kun ske, hvis vi i de rige lande demokratisk beslutter det. Vi har nemlig ikke
et globalt fællesskab, men kun nationale fællesskaber.
Man lærer på førstedel i økonomi (i disciplinen velfærdsøkonomi), at hvis der er grundlæggende fordelingsmæssige ubalancer, kan man, ved at påkalde sig omfordeling, bevise næsten hvad man vil. Det er den kanin du trækker op af hatten, Lomborg.
Mht. din fremhævelse af Nordhaus analyse, der egentlig grundlæggende bare illustrerer, at traditionel økonomisk logik leder os lige ind i katastrofen, kan jeg kun konstatere, at du ikke grundlæggende er interesseret i at formidle, hvad de nye problemstillinger, som den globale udfordring om omstilling til bæredygtig udvikling og forvaltning af det fælles klima egentlig indebærer mht. at eksaminere grundlaget for økonomisk teori. Det er der masser af økonomer, der er travlt beskæftiget med at gennemtænke, men du er åbenbart kun interesseret i ren hovedet-under-armen tænkning.
Desværre bringer det ikke diskussionen nævneværdigt fremad -men måske du kan høste en populistisk succes. Jeg håber du vil nyde det!