DEA-CCAT: Er det solen der bestemmer klimaet?

Ifølge solpletperiode-teorien følger udsvingene i de globale temperaturer variationerne i solaktiviteten, målt som ændringer i periodelængden af solpletcyclus'en.

Der er ifølge teorien ikke tale om en præcis sammenhæng, det er mere langtidstendensen af solen til at have en kort eller lang solpletperiode, der er et godt udtryk for solens klimavirkning.

Derfor midles over fem perioder (et tidsrum der omfatter ca 50 år!) med vægtene 1/8, 1/4, 1/4, 1/4, 1/8 anvendt på de nærmeste fem periodelængder (den aktuelle og de to lige før samt de to lige efter).

Dette gennemsnit frafiltrerer variationer på kortere tidsskala end de nævnte ca 50 år. Filteret med disse vægte kaldes for Gleisberg-filteret.

Nedenfor er vist udviklingen i den nordlige halvkugles middeltemperatur siden år 1400 og til idag. Da man ikke har temperaturmålinger så langt tilbage er der selvfølgelig tale om en rekonstruktion, lavet ud fra andre data, bl.a. træers årringstykkelser. Figurens temperaturkurve skyldes klimaforskeren Michael Mann (Mann,1998) og det er den mest omfattende analyse der er lavet indtil idag. Man bør have en pæn tiltro til kurven, idet Mann med de samme indirekte metoder har rekonstrueret temperaturen i perioden 1900-1980, hvor rekonstruktionen viser sig at stemme rimeligt med de målte temperaturer (se sammenligning). I figuren nedenfor er udviklingen indtil år 1900 Manne's rekonstruktion, mens værdierne 1900 til 1998 er de observerede middeltemperaturer på den nordlige halvkugle.

Af signifikante træk ved figuren bemærker vi den kolde periode i slutningen af 1400-tallet, og den helt usædvanlige stigning i vort århundrede. Stavene viser de enkelte års middeltemperatur, som afvigelse fra en langtidsudvikling beregnet ved en Gausisk midling med bredde 11 år.

På figuren er også (med firkanter) angivet varigheden af solpletcyclussen fra minimum til minimum, samt (blå linie) hvorledes den Gleisberg-filtrerede periodelængde varierer. Periodelængden er plottet med en omvendt y-akse, så en periodelængde på 11 år er plottet ud for 0.75, mens 1.00 og 0.50 svarer til 9 års henholdsvis 13 års periodelængde.

I sidste halvdel af 1600-tallet var der meget få solpletter, så det for denne peiode er vanskeligt at bedømme periodelængden. Den blå kurve er beregnet ved at antage at der var tre perioder fra 1641 til 1691.

Ifølge solplet-teorien giver solen en temperaturstigning på Jorden når periodelængderne er korte, mens det til tider med lang periodelængde skulle være koldere.

Som det ses er der ikke den mest overbevisende sammenhæng mellem variationerne i den blå kurve og temperatur-variationerne. Men rent matematisk kan det ikke udelukkes, at solen vitterligt har været bestemmende for enkelte detaljer, f.eks. de kølige perioder i slutningen af 15. og 17. århundrede, eller dykket omkring 1970.

Men det virker ikke plausibelt at den kraftige stigning i vort århundrede, skulle kunne forklares af den blå kurve. For hvis det var tilfældet burde temperaturen idag nærmest være som omkring 1770. Der er imidlertid en mere sandsynlig forklaring: Den menneskeskabte drivhus-effekt. I forhold til langtidsmiddelværdien i Manns rekonstruktion ligger temperaturen på den nordlige halvkugle idag ca 0.7 grader højere end i de sidste 400 år.

Solens påvirkning har til sammenligning højst været på plus/minus 0.25 grad, bedømt ud fra de sidste 400 års temperaturudvikling ifølge Mann.

referencer:

Mann, Michael E., Raymond S. Bradley, and Malcolm K. Hughes. 1998. Nature, 392, pp.779-787.

email: jgu@ens.dk